Forandring fryder siger man, og derfor skal regeringen ikke kun have utak for dens forsøg på at udfordre vanetænkning i den offentlige sektor, for at se kritisk på veletablerede råd, nævn og puljer, for at udfordre de mange allestedsnærværende "eksperter" eller for at forholde sig "ideologisk" til indsatsen på forskellige politikområder (hvilket paradoksalt nok er blevet mødt med stor fornærmelse fra flere sider, men politik handler vel om holdninger og ideologier?) osv.

Søren Kierkegaard sagde meget rammende, at "alle ønsker udvikling - men ingen ønsker forandring". I den sætning kan årsagerne til en stor del af kritikken mod regeringens mange initiativer nok findes, men samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, at ikke al forandring er udvikling.

Det gælder for eksempel regeringens udmeldinger omkring uddannelsessektoren, hvor der var lagt op til forandringer, men man skal vist være særligt kreativ for at ville kalde det udvikling. Ganske vist nåede regeringen at trække forslaget om voldsomme nedskæringer på uddannelsesområdet tilbage inden finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti blev indgået. Nu blev det knap så voldsomt, men nedskæringer er der fortsat tale om på en række meget væsentlige områder.

For det første skal der spares og effektiviseres bredt set på hele uddannelsesområdet. Det er måske ikke direkte "katastrofalt", hvis der er tale om et enkelt år, men omvendt er det nødvendigt at huske på, at området gennem mange år har haft behov for flere penge, ikke færre. God uddannelse og viden er jo ikke kun et gode for den enkelte, men en helt nødvendig forudsætning, hvis vi skal være foregangsland og konkurrencedygtige globalt set.

For det andet beskæres folkeoplysningen markant. Det er vanskeligt at få til at passe med, at den enkelte fremover skal forholde sig til alt muligt uden hjælp og rådgivning fra "eksperter". Et folkestyre bygger på et oplyst folk. Danmark er bygget på ideen om, at "demokrati er teorien om at almindelige folk kan gøre ualmindelige ting" - det har altid været det helt karakteristiske ved os danskere. Men det er ikke noget vi er skabt til - det er tværtimod noget vi har arbejdet hårdt på at skabe. En kombination af gode uddannelsestilbud, solid faglighed og satsning på mere uformelle færdigheder og demokratiske værdier - tilegnet gennem blandt andet et aktivt foreningsliv - har kunnet gøre teorien til virkelighed.

Danmarks fremtid bygger på viden, på ressourcestærke og veluddannede individer, på at vi har talent og mod til at kunne forandre og udvikle os. Det er krav som regeringen har lagt op til at stille til os alle sammen. Regeringen skal allerede om nogle måneder til at se på finansloven for 2003, og der vil uden tvivl være behov for at finde yderligere besparelser, når enderne skal hænge sammen. Forhåbentlig har de til den tid fundet ud af, at det på lang sigt vil være en dyr fornøjelse, hvis uddannelse spares væk. Tværtimod bør de finde flere penge til at forbedre uddannelsessektoren. Det vil være en god investering - uvidenhed er simpelthen alt for dyrt.

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

MetroXpress, 12. februar 2002