Europakommissionen har netop udgivet en hvidbog om unge. Men så er det bedste også sagt om den sag. Det er selvfølgelig positivt, at der overhovedet er kommet en hvidbog. Det giver et godt udgangspunkt for at sætte unge og unges vilkår på den politiske dagsorden, når det gælder beskæftigelse, uddannelsesmuligheder, boligmæssige og sociale forhold og ikke mindst unges forhold til demokrati, samfundet og til det europæiske fællesskab.

Men hvidbogen mangler alt det, den burde efterlyse: begejstring, nytænkning og positive provokationer. Man siger igen og igen, at unge er fremtiden - men det bliver vi faktisk kun, hvis unges muligheder for at udvikle sig til samfundsengagerede borgere regnes som en vigtig opgave her og nu!

Mistænkelige unge

Kommissionen udsender normalt en hvidbog, når den vil udfordre de nationale regeringer til at gøre noget særligt på et specifikt område, ja, når der skal skabes ambitioner om at gøre mere sammen på europæisk plan, end man kan gøre hver for sig. Man kunne have valgt at sætte fokus på de demokratiske udfordringer, som de fleste europæiske lande står overfor. Mange unge er skeptiske over for demokratiet - og enkelte kaster endda med brosten. Men det vækker tilsyneladende ikke den store bekymring bag de tykke kommissionsmure.

Tværtimod stiller kommissionen endda spørgsmål ved det repræsentative demokratis værdi, når det gælder unge selv. Som organiseret og foreningsaktiv ung bliver man fremhævet som 'the usual suspect'. Hvidbogen lægger op til en generel mistænkeliggørelse af organiserede unge. Holdningen er tilsyneladende, at man ikke kan være 'rigtig' ung, hvis man samtidig tillader sig at være foreningsaktiv eller på anden vis engagerer og organiserer sig sammen med andre mennesker.

Ukonkret hvidbog

Når det er udgangspunktet, er det vanskeligt at se, hvordan hvidbogen skal kunne fremme unges 'participation' og 'active citizenship', sådan som den på almindeligt floskelniveau høfligt udtrykker ønske om. I et nordisk perspektiv opfatter vi normalt foreninger og civilsamfundet mere bredt som nogle af demokratiets grundpiller - fra kommissionens perspektiv ser det ud til, at man blot opfatter foreninger og NGO'ere som irriterende kritikere af systemet.

Det er måske ikke overraskende, at udpegede kommissærer ikke har mere respekt for eller tillid til det repræsentative demokrati, men det er ikke et opløftende svar på den demokratiske udfordring, som alle de europæiske lande står overfor med flere og flere, som vælger stemmeboksen fra, når der er valg.

Samtidig er det en svaghed, at hvidbogen aldrig rigtig bliver konkret. Det kunne ellers være interessant at høre, hvad kommissionen egentlig forestiller sig, at hvidbogen kommer til at betyde for unges muligheder for uddannelse, arbejde og boligforhold i Europa? Hvad vil man gøre for at undgå social marginalisering af større eller mindre grupper af unge i de europæiske lande? Det gælder ikke mindst i forhold til de mange østeuropæiske ansøgerlande.

Europa på dagsordenen

At hvidbogen er meget skuffende oven på den lange tilblivelsesproces skal imidlertid ikke forhindre, at vi det kommende år griber de muligheder som kommissionen i første gang lod ligge. Så meget større er det ansvar og den rolle, Danmark kan spille, hvis regeringen vil, når Danmark overtager formandskabet for EU til næste efterår. Regering og Folketing har med andre ord alle muligheder for at slå to fluer med et smæk ved at sætte 'Europas fremtid' på dagsordenen.

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Politiken, 10. december 2001