2001 er valg og valgrygternes år. Det er en god anledning til at se på, om demokratiet er rustet til at invitere unge til at deltage. Kommunal og folketingsvalget er nu en oplagt mulighed for at vise unge, at et demokratisk engagement giver konkret indflydelse. Både i stemmeboksen og til hverdag. Det er nemlig ikke indlysende for alle unge.

På den ene side viser internationale undersøgelser at danske unge har en stor viden om demokrati og bakker op om de grundlæggende spilleregler. På den anden side er valgdeltagelsen blandt unge lavere end for resten af befolkningen. Det repræsentative demokrati har svært ved at vække begejstring blandt unge, der ønsker at forholde sig kritisk fra sag og sag og er skeptiske over for ideologiske pakkeløsninger. Udfordringen er at finde nye måder der sikrer, at beslutninger om vores hverdag træffes på en måde, så alle der berøres af beslutningerne også får mulighed for at præge dem.

Heldigvis har forsøgene med ungdomskommuner vist, at det kan lade sig gøre at forenkle tunge beslutningsprocesser og at gøre den demokratiske proces mere gennemskuelig, hvis man vil. Her har 17 kommuner arbejdet målrettet med at inddrage unge. Unge har grebet muligheden for at få indflydelse på det samfund og det lokale fællesskab, som de er en del af. De har vist, at de både ønsker og magter at deltage aktivt og ikke bare se passivt til fra sidelinjen. Forsøget har også vist, at unge har mod på at deltage i meget mere end såkaldt ”ungdomspolitik”. Unge er interesserede i diskussionerne af både uddannelses- og fritidspolitik, trafik- og erhvervspolitik, social- og boligpolitik, ja alle de områder, som berører deres hverdag.

En positiv oplevelse af den lokale demokratiske proces vil give flere unge troen på, at et demokratisk engagement gør en forskel. Det skal selvfølgelig ikke kun ske på unges præmisser, men det vil være tåbeligt at afskrive demokratisk nytænkning med henvisning til, at det er de unge og ikke ”systemet”, det er galt med. For nok er unge langt mere individualistiske og kritiske end tidligere, men det er ikke det samme som egoistiske. Mulighederne for at vælge til og fra er bare så kolossalt store, at unge er nødt til at være kritiske, når vi skal investere vores tid, penge og engagement.

Men vi er samtidig en ”global generation”, der aktivt tager stilling til verden omkring os. Det gælder uanset, om der er tale om lokale problemer eller globale udfordringer. Det globale engagement har blandt andet vist sig i de senere år i forbindelse med demonstrationer mod regeringsledere og internationale organisationer. Desværre har en lille gruppe brostenkastende unge stjålet opmærksomheden. Deres uacceptable adfærd har overskygget de tusinder af unge, der med fredelige midler kæmper for en mere retfærdig global udvikling.

Ikke desto mindre er brostenenes indtog på den politisk arena et demokratisk faresignal. Det er udtryk for at mange unge føler, at det repræsentative demokrati svigter og afkobler dem fra at få indflydelse. Det skal tages alvorligt. Den bedste måde at forebygge (overskrifter om) at unge griber til udemokratiske metoder er således at give alle unge reel demokratisk indflydelse så tidligt som muligt. Folketingsvalget og kommunalvalgene skal bruges til at vise, at et engagement også giver synlig indflydelse.

Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd lanceret kampagnen Prepare Yourself for at få unge til at tage politisk stilling – og for at få dem hen i stemmeboksen den 20. november. Demokratiet er ikke en selvfølge – det skal gribes af hver generation!

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Søndagsavisen, 5. november 2001