I Danmark må man ikke tale rent ud af posen og kalde en andengenerationsindvandrer for det han er, nemlig en afstumpet afviger. Faktum er, at flertallet af disse unge arabere er forbrydere.” (Politiken 16. september 2001).

Man gnider sig lige i øjnene en ekstra gang, når man får serveret sådanne grovheder sammen med morgenkrydderen en stille søndag morgen. Men det er ingen spøg. Ophavsmanden er formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Kenneth Kristensen, der i kølvandet på terrorbombningen i New York har grebet chancen til at skrue op for ”islamofobien” og ned for almindelig anstændighed og sund fornuft.

DFU er dog hjulpet godt på vej af Dansk Folkepartis chefideolog Kristian Thulesen Dahl, der på partiets landsmøde fik sagt, at ”man skal være mere end blind og naiv for ikke at se faren i islam”. Men opfordringen til at tale rent ud af posen gælder vel også os andre.

Faktum er tilsyneladende, at de unge DFU’ere ikke har noget som helst begreb om islam eller religion i almindelighed. Og at de ikke ønsker at få det. Tværtimod ser det ud til, at de har det fint med gang på gang at bekræfte deres egne fordomme og sortere den virkelighed fra, der ikke passer til deres paranoide opfattelse af islam.

Islam er lige så forskellig og nuanceret som kristendommen er det – blot inden for Danmarks grænser er præsteskabet så forskelligt, at der både er plads til biskop Kjeld Holm og pastor Søren Krarup.

Det ironiske er imidlertid, at de muslimer som de unge danskhedsapostle hetzer har en del tilfælles med dem selv. De oplever, at deres arabiske kultur er under hastig forandring, fordi mediestrømmen, tøjmoden, menneskerettighederne osv. globaliseres. Det gør dem usikre, og de forsøger at finde et ståsted, hvor de ikke rives omkuld af den globale centrifuge. Og redningsplanken er den samme, uanset om den dækker sig ind under islam eller danskhed. Der er tale om en slags fundamentalisme, et mentalt tilholdssted hvor alt er sort-hvidt, og hvor den enkelte ikke behøver at forholde sig til den brogede verden.

Men selv om verden er broget, er nogle ting meget enkle: Muslimske unge er som danske unge i al deres forskellighed. Flertallet af verdens ca. 1 milliard muslimer er under 30 år, og drømmer som alle andre unge om ”villa, volvo og vovhund”. Eller sagt på anden måde: de drømmer om frihed fra tyranniske magthavere, om demokrati og uddannelse og ikke mindst om et arbejde. Og de har ingen planer om at sprænge noget eller nogen som helst i luften.

Men hvis man er mere end almindelig blind og naiv, kan man åbenbart ikke se faren ved, at over 3 milliarder mennesker – herunder en stor del af verdens muslimer – lever for mindre end 2 dollar om dagen. Islam avler ikke vold, men det gør fattigdom.

At lægge en milliard mennesker for had eller at generalisere om unge andengenerationsindvandrere, fordi nogle psykopater bomber New York, er proportionsløst og tåbeligt. Hvis det da ikke er direkte kynisk. Forhåbentlig er synspunktet begrænset til en lille gruppe afvigere fra Dansk Folkepartis Ungdom. Hvem sagde afstumpet?

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Nordjyske og Fyens Stiftstidende samt en række andre dagblade, september 2002