Den demokratiske julemand kom forbi Danmark en måneds tid for tidligt, da den nu forhenværende statsminister udskrev hele tre valg på en gang. Det gav alletiders mulighed for at inddrage og engagere unge og vise, at man kan gøre en forskel, at politik er både spændende og sjovt, og at politik handler om dig og mig og om vores hverdag både lokalt, nationalt og globalt. Men sådan gik det ikke.

Valgkampen blev et rigtigt gammeltmandsvalg, både indholds- og formmæssigt. Debatten gik mest på tekniske justeringer om at sikre ældres tryghed ved at regulere svagt på strafferammerne, om frit sygehusvalg og ventelister, hjemmehjælp med eller uden stopur, skattestop eller nedsættelse af topskatten, for de allermest visionære. Og så selvfølgelig en klaustrofobisk udlændingedebat.

Med sådan et fokus er der ikke noget at sige til, at unge benytter deres stemmeret relativt mindre end andre grupper af befolkningen. Men det betyder ikke, at det er tilfredsstillende. Tværtimod. Mange unge stiller spørgsmål ved det repræsentative demokrati, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved topmøder, hvor frustrerede unge griber til de ”tungtvejende” brostens-argumenter.

Brostenenes indtog på den politiske arena er et demokratisk faresignal. Det skal ikke overdrives, men det er udtryk for, at mange unge føler, at det repræsentative demokrati svigter og afkobler dem fra indflydelsen. En ændring af den kedelige tendens kræver, at politikken gøres spændende, og at politikerne forstår, at det kræver mere at engagere unge vælgere end venlige smil fra toppen af lygtepælen!

Der er behov for politikere, der tør udfordre både sig selv og andre med nogle markante politiske holdninger. Og så må man gerne se begejstret ud, som om man selv tror på, at det man siger faktisk gør en forskel. Men det er meget få politikere som efterlader et indtryk af, at der virkelig står noget på spil for både samfundet og for den enkelte, når vi træffer et demokratisk valg.

Politik kommer let til at føles abstrakt og uvedkommende. Det er ikke kun politikernes skyld – medierne giver også vanskelige arbejdsbetingelser – men det hjælper ikke, at flertallet holder sig til de alvorsfulde pointer om at økonomien skal hænge sammen, og at unge skal skynde sig på arbejdsmarkedet – og huske pensionsopsparingen!

Hvor er visionerne om de spørgsmål, der virkelig gør en forskel: den globale ulighed, miljøets tilstand, Europas udvikling og udvidelse, den multidanske fremtid, demokratiets vilkår, marginaliseringen af store grupper af både unge og gamle, uddannelses- og boligforhold, et fleksibelt arbejdsmarked osv.

Når det selv ikke under en valgkamp er muligt at skabe begejstring om vores fælles fremtid, ser det temmelig skidt ud for demokratiet. Og det er altså ikke kun, fordi unge ikke interesserer sig for andre end sig selv. Unge er blevet mere individualistiske, men intet tyder på, at vi også er blevet mere egoistiske. Men vi skal føle, at det vi laver gør en forskel.

Luftige hensigtserklæringer, uforpligtende valgpjecer og politiske høflighedsfraser er ikke nok til at ophidse og engagere unge. Eller nogen andre for den sags skyld. Valget har fundet en vinder og en taber: det blev et demokratisk valgnederlag. Forhåbentlig fylder julemanden sækken med større gaver næste gang, han kommer forbi.

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

MetroXpress, 5. december 2001