Den globale generation kaldes unge. Hvis nogen var i tvivl, har terrorangrebet den 11. september understreget, at verden for alvor er blevet et skæbnefællesskab. Men der er stadig langt igen, før mødet med andre religioner og kulturer bliver ufarligt. Debatten om især islam er blusset op med stor intensitet og mange unge er usikre på, hvad de skal mene om det multikulturelle samfund.

Men uanset om det bliver en kærlig omfavnelse eller en kritisk accept, vil det multikulturelle blive en stadig større del af vores virkelighed. Derfor er det vigtigt, at så mange unge som muligt får mulighed for at prøve kræfter med kulturmødet uden for vores egen lille globale provinsby Danmark.

En af mulighederne er et ophold i den globale skolegård. Hvert år oplever omkring sekshundrede unge et skoleår på en udenlandsk high school. Opholdet bliver nøglen til et nyt sprog, nye muligheder og en vidtspændende kulturel horisont. Mødet med den thailandske værtsfamilie, de ghanesiske klassekammerater eller det amerikanske skolesystem giver udvekslingsstudenten en række personlige kompetencer.

Et fælles træk ved udvekslingsstudenterne er en modenhed og en kulturel selvbevidsthed, som er usædvanlig for deres alder. De bruger året i udlandet til at få nye interesser, blive afklaret omkring deres videre fremtid og ikke mindst får de smag for verden. Samtidig opnår de en høj omstillingsevne og får flair for samarbejde med mennesker, der er vidt forskellige fra dem selv.

Alle disse kvaliteter er værdifulde ikke blot for den enkelte udvekslingsstudent, men også for det samfund, de er en del af. Imidlertid er lovgivningen ikke gearet til den globale virkelighed. Den danske stat giver - modsat for eksempel den norske - intet økonomisk tilskud til et udvekslingsophold.

Man får til gengæld støtte, hvis man tager på efterskole eller 10. klasse. Argumentet er at man ønsker at fremme de unges personlige kompetencer og give den usikre elev mulighed for at afklare sine egne ønsker til fortsat uddannelse. Det er en fornuftig og god ordning, men det er ganske provinsielt, at det globale perspektiv mangler.

En tidssvarende økonomisk støtteordning ville være at sidestille et år på en udenlandsk high school med et år på en dansk efterskole. Det ville gøre det økonomiske tilskud afhængigt af forældrenes indkomst og samtidigt komme den rigtige aldersgruppe til gavn. Udvekslingsophold foregår nemlig oftest inden gymnasiet - hvis ellers familiens pengepung rækker. Når man ser, hvor hurtigt globaliseringen foregår, er det vigtigt, at danske unge får internationalt udblik og gode sprogkundskaber, udover den modenhed som et ophold væk fra familien giver den enkelte.

Det har nogle kommuner allerede opdaget og sidestiller derfor et udvekslingsophold med efterskolen, når det gælder økonomien. Det burde være oplagt for Folketinget at tage den idé til sig. Det vil gøre Danmark til foregangsland, når det gælder omstillingen til en global virkelighed. Lad pengene følge de studerende uanset, om det er inden for landets grænser eller under internationale himmelstrøg. Det vil ikke blot være til glæde for en masse unge, men også til gavn for Danmarks fremtid. Spørgsmålet er ikke om vi har råd - men om vi har råd til at lade være.

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

MetroXpress, 22. oktober 2001