Charter til frivillige

Modtager de mange foreningsaktive danskere offentlig overbetaling for almindelige fritidssysler? Eller er der realiteter bag de politiske ”floskler” om at tusindvis af danskere hver dag er med til at sikre demokratiet og velfærden?

 

Det er to af de spørgsmål, der gerne skal være klare svar på, når debatten om forholdet mellem den offentlige sektor og det frivillige Danmark finder sin foreløbige afslutning til oktober med udmøntningen af et ”frivillighedscharter” (charterudkastet kan findes på www.duf.dk).

 

Ideen om at lave et charter er opstået, dels fordi 2001 er FNs frivillighedsår, men vel især fordi Danmark er blevet et land, hvor det højt besungne civilsamfund – eller Foreningsdanmark – er kommet solidt på støtten. Hvert år giver skatteborgerne millioner af kroner til de frivillige, så de kan muntre sig på det offentliges regning.

 

For udenforstående er det på den baggrund nærliggende at opfatte frivilligsektoren som urimeligt privilegeret, og fra politisk hold rejses der ofte krav om at finansiering og indflydelse bør følges mere ad. Det kan måske umiddelbart virke tilforladeligt, men det viser desværre, at principperne for den danske foreningstradion og forståelsen for foreningsarbejdet er vendt totalt på hovedet.

 

Charteret er derfor en rigtig god anledning til at rette op på nogle af de værste politiske kortslutninger. For nok modtager foreningerne millioner. Men i begyndelsen af frivillighedsåret udgav tænketanken Mandag Morgen en rapport der viste, at foreningernes arbejde andrager en værdi af omkring 27 milliarder kroner om året. Det er vel overflødigt at bemærke, at det beløb langt overstiger den offentlige støtte.

 

Men økonomien er ikke det væsentligste – heldigvis da, ellers stod det fattigt til – og rapportens konklusion var da også, at foreningerne spiller en afgørende rolle for samfundets velfærd, når det gælder menneskelige relationer, tryghed, venner og almindelig trivsel – for slet ikke at tale om foreningernes rolle som leverandør af samfundsengagerede, gode demokrater!

 

Set fra foreningernes side er der to væsentlige forudsætninger for, at foreningerne er i stand til at udfylde den rolle. For det første er det helt grundlæggende, at det er medlemmerne, der træffer beslutning om, hvad deres forening skal lave. Tilskudskroner giver ikke indflydelse! Det offentlige bestemmer heller ikke de politiske partiers politik, selvom de er offentligt finansieret!

 

Formålet med at støtte foreningerne er, at de er demokratiske ”legepladser”, der er med til at gøre os til demokratiske og samfundsengagerede borgere. Men det forsvinder, hvis det er offentlige bureaukrater, der begynder at formulere foreningernes politik.

 

For det andet er det afgørende, at det er foreningens formål og ikke det offentliges ønsker, der skal være styrende for foreningens aktiviteter. Engagementet for en ide er det bærende – at ideen ofte angår og gavner det danske, det europæiske eller det globale fællesskab er en anden sag.

 

Det er selvfølgelig positivt, at det offentlige har tillid til, at vi kan løfte en række opgaver, og det gør vi gerne på nogle områder. Men hvis foreningernes (og den offentlige støttes) eksistensberettigelse pludselig er, at vi skal være ”gap-fillers” eller udliciteringsorganisationer der skal lave det som det offentlige ikke selv kan – så er netop historien og principperne vendt på hovedet. Og resultatet er sandsynligvis ikke mere velfærd, men blot færre frivillige.

 

Charter betyder egentlig ”frihedsbrev”. Forhåbentlig kan charteret blive en politisk erklæring, der forpligter os – skatteydere, politikere og frivillige – på nogle fælles værdier, som giver det frivillige Danmark gode rammer for at fortsætte den folkeoplysende og demokratiske tradition.

 

Og forhåbentlig ender anstrengelserne med, at vi får et charter, der sikrer at det offentlige ikke koloniserer og kvæler frivillighedssektoren, så der en dag kun er ”offentlige frivillige” tilbage. Hvis det sker har også frivillighedssektoren ”sejret ad helvede til” – og det kan ingen være tjent med.

 

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

WeekendNu, 21. september 2001