Gennem tre år har 17 kommuner forsøgt at inddrage unge og udfordre dem til at blive aktive medborgere. Til nytår slutter ungdomskommuneforsøget, som Undervisningsministeriet har iværksat for at sætte fokus på kommunal ungdomspolitik og ikke mindst ung kommunalpolitik!

Ung kommunalpolitik vil sige, at unge aktivt engagerer sig i at sætte dagsordenen for udviklingen af deres kommune. Ungdomskommuneforsøget har leveret nogle spændende og kvalificerede bud på, hvordan det kan lade sig gøre at inspirere og udfordre unge til at tage et lokalt ansvar, og på hvordan kommunestyret kan udvikle sig.

Recepten er nogenlunde klar: Kommuner skal gøre administrative og politiske procedurer mere gennemskuelige, skabe en direkte og opsøgende dialog mellem unge og politikere og eksperimentere med de politiske deltagelses- og arbejdsformer. Det er interessant, at det er lykkedes at åbne det politiske rum for unge på en måde, hvor de har følt, at de gør en forskel.

Det afgørende er, at politikere, embedsmænd, eksperter og stærke interessegrupper – dem der normalt sætter den kommunalpolitiske dagsorden – er villige til at åbne for reelle politiske diskussioner og til at ændre på ”normal procedurerne”. Nogle kommuner har først og fremmest opfattet forsøgene som en slags legeplads – det virker ikke! Til gengæld har de kommuner, der har taget de unge alvorligt, oplevet at få et konstruktivt modspil fra en gruppe, der ofte har en ny vinkel på gamle problemstillinger.

Tendensen er, at hvis der gøres et seriøst forsøg på at lette beslutningsgange og give indflydelse der ”rykker”, så deltager unge. Det gælder både diskussionerne om det lokale demokrati, organiseringen af lokalsamfundene og indholdet af kommunalpolitikken. Og for enhver kommunalpolitiker må det være interessant at få unge med i den lokalpolitiske debat, ikke kun i forhold til områder, der specifikt er rettet mod unge, men i alle forhold der påvirker unges og lokalsamfundets hverdag og fremtid.

Det betyder, at unge skal deltage i diskussionerne af både uddannelses- og fritidspolitik, trafik- og erhvervspolitik, social- og boligpolitik osv. Hvis unge involveres med det sigte, tyder erfaringerne på, at ung kommunalpolitik kan blive startskuddet til en dynamisk helhedspolitik i modsætning til den traditionelle kommunale ungdomspolitik.

Med ungdomskommuneforsøget er der udviklet en række idéer og metoder til, hvordan det danske nærdemokrati fornyes. Bremseklodsen er ikke de unge, men de demokratiske strukturer, hvor utallige rituelle bestyrelsesmøder, partitaler, kaffemøder og kageklubber skal overleves inden de interessante emner kommer til diskussion.

Ungdomskommuneforsøget slutter om et par uger, men eksperimenterne med unge-inddragelse bør fortsætte. Ikke blot i de 17 kommuner, men gerne alle 275! Til næste år er der kommunalvalg til november, og det er alletiders mulighed til for alvor at sætte ung kommunalpolitik på den politiske dagsorden!

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Nordjyske og Fyens Stiftstidende, 13. december 2000