Godmorgen. Hvad er din holdning til "konventet"? Sikkert ingenting. Og med stor sandsynlighed er der overhovedet ikke en klokke der ringer. Men det handler om din og Europas fremtid. "Konventet" er en samling politikere fra alle de europæiske lande, der skal forsøge at sparke gang i en folkelig – ja, folkelig! – debat om, hvad vi vil med Europa.
Det lyder langt fra som en bestseller – og man kan da også frygte, at det bliver stort set umuligt at skabe begejstring om "konventet". Især hvis vi skal tage udgangspunkt i erfaringerne fra de sidste 10-15 års EU(ropa) debat. Her er stort set alt fejet ind under gulvtæppet. Og så hjælper det nok heller ikke, at selve ordet "konvent" ikke ligefrem signalerer feststemning og engagement, men snarere er sådan lidt altmodisch og kedeligt.
Men selvom der altså er lagt op til hårdt benarbejde for at sætte EU-toget på folkelige skinner, er det afgørende at det lykkes. Muligvis er den ældre generation af politikere tabt og hænger fast i flæskepriser og forbehold, men det vil være katastrofalt, hvis endnu en generation af unge vokser op med et EU, der kun bruges som de dårlige undskyldningers holdeplads, når den politiske abe skal placeres.
Selvom det måske lyder højtideligt, er det nemlig demokratiet, der står på spil. Folkestyret kan kun fungere, hvis vi føler ansvar for hinanden i de fællesskaber, vi er en del af. Også det europæiske.
Selvom volden fra unge brostenskrigere – som vi har set ved flere topmøder, og som politiet også frygter vil ramme København til efteråret – er en skandale og må påkalde sig den skarpeste fordømmelse, er den udtryk for en frustration over, at det er vanskeligt at holde nogen ansvarlige for vores globale vilkår og lokale virkelighed. Aben kan altid sendes videre.
Derfor er vi nødt til at skabe demokratiske institutioner, der sikrer at beslutninger om vores hverdag træffes på en måde, så alle os der berøres af beslutningerne også får mulighed for at præge dem. Vi skal sikre, at vi får indflydelse på både den lokale, den europæiske og den globale dagsorden. Selvom nationalstaterne gennem 300 år har været en tryg og god ramme, ændrer det ikke på, at de nuværende grænser mest er et resultat af tilfældige historiske begivenheder, og derfor må vi være åbne for at tilpasse nationalstaten og demokratiet til en ny virkelighed.
Det er den tidligere franske præsident Giscard d’Estaing, der står i spidsen for "konventet", og han har lagt op til, at der kommer en fælles europæisk forfatning i 2004. Om det er en god eller dårlig ide, afhænger af hvem man spørger. Men vi er nødt til at tage hul på en seriøs debat, hvor politikerne går forrest med deres egne visioner for Europas fremtid.
Og både tilhængere og kritikere af et øget samarbejde må tage befolkningen og demokratiet alvorligt. Det nytter ikke at forsøge at bilde folk ind, at de nuværende rammer er gearet til fremtiden, eller at Danmark blot kan passe sig selv. Eller at det ikke er aktuelt endnu. I dag er virkeligheden den, at vores europæiske venner laver forsvar, fælles mønt og måske forfatning, mens vi diskuterer forbehold og flæskesteg. Velbekomme.
Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd
MetroXpress, 12. april 2002