Inden du har læst denne kommentar er mere end 100 børn døde. Det er den triste virkelighed som verdens topledere samles om i New York i denne uge til FNs særlige samling om børn. Og der er nok at snakke om.
HIV/AIDS-epidemien hærger de fattige kontinenter, gør millioner af børn forældreløse og truer med at slå en ny generation af børn og unge ihjel. En tredjedel af verdens børn får ikke en grundskoleuddannelse, og særligt pigerne er dårligt stillede. 200 millioner går hver aften sultne i seng, 20 milloner er på flugt, over 2 millioner har de seneste 10 år mistet livet som børnesoldater, og mere end 1 million tvinges hvert år ud i prostitution.
Med de sørgelige kendsgerninger forstår man godt, at den indiske borgerrettighedskæmper Mahatma Ghandi engang på spørgsmålet om, hvad han syntes om den vestlige civilisation, svarede: Det ville da være en god ide!
Det er ikke til at forstå, at vi kan sende folk til månen, men endnu ikke kan udrydde verdens fattigdom og elendighed. Eller rettere ikke vil. For vi ved godt, hvad det kræver for at sikre verdens børn en fremtid. Det eneste der mangler er politisk vilje.
I 1990 mødtes verdens topledere for at godkende en global handlingsplan, der over 15 år skulle sikre verdens børn en god og tryg opvækst. Konferencen var en opfølgning på FNs Børnekonvention fra 1989, der siger at børn også har ukrænkelige rettigheder. Det burde være en selvfølgelighed, men tallene taler deres tydelige sprog om, at det ikke er det. I dag har alle lande undtagen Somalia og USA skrevet under på Børnekonventionen, men alligevel måtte FNs generalsekretær Kofi Annan sidste år konstatere, at stort set ingen af de mål, alverdens regeringschefer satte sig for 12 år siden er opfyldt.
Derfor har den danske regering sammen med flere danske organisationer arbejdet hårdt på at skabe opbakning til en ny ambitiøs handlingsplan – A World Fit for Children – som forhåbentlig vedtages på topmødet. Målene er først og fremmest, at vi skal bekæmpe fattigdommen for at forbedre børns vilkår. Børn og unge skal inddrages i beslutninger, der vedrører deres liv og fremtid. Og ikke mindst skal det globale arbejde for børn og unge være rettighedsbaseret, det vil sige at det skal foregå med udgangspunkt i Børnekonventionen.
Selvom de mest alvorlige problemer selvfølgelig er i udviklingslandene, er der også noget for Danmark at arbejde videre med: Omsorgssvigt, seksuelt misbrug, alkoholisme, behandling af uledsagede flygtningebørn osv. er problemer, som stadig er dagligdag for mange danske børn. Derfor er det vigtigt, at den danske regering også forpligter sig til at gøre en indsats herhjemme, sådan som "A World Fit for Children" lægger op til.
Det er meget klogt blevet sagt, at "hvis man synes uddannelse er dyrt, så skulle man prøve uvidenhed". Alligevel har vi siden 1990 valgt at betale mere for uvidenhed i stedet for at betale for uddannelse til verdens børn. Uvidenhed giver AIDS, flere børn til fattige kvinder, mere børnearbejde, flere krige, større flygtningestrømme osv. Og vi er med til at betale prisen både økonomisk og moralsk.
Topmødet skulle egentlig have været afviklet i september sidste år, men blev aflyst på grund af tragedien den 11. september. Forhåbentlig kan ruinerne i New York denne gang minde verdens regeringer om, at det er ved at være sidste udkald, hvis nye generationer ikke skal vokse op med vold og terror. Ja, hvis de overhovedet skal have chancen for at vokse op.
Af Steen Andersen, generalsekretær UNICEF Danmark, Niels Hjortdal, programchef Red Barnet og Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd
JyllandsPosten, 6. maj 2002