Åh nej, det er helt galt! Sådan er den typiske reaktion, når man foreslår at sænke valgretten til 16 år. Selvom 16-årige som den største selvfølge opfattes som gamle nok til at betale skat, kan smides bag tremmer, begår sig med traktor i trafikken, får lov til at indtage urimelige mængder alkohol og har "ret" til sex, synes de fleste umiddelbart, at det vil være for alvorlig en sag også at give dem adgang til stemmeboksen. Signalet til unge er det noget absurde, at man som 16-årig kan vælge at få børn, men man kan ikke være med til at vælge landets statsminister.

Det er for tiden ganske populært at brokke sig over, at unge kun interesserer sig for deres egen næsetip. Og indimellem er der da noget om det - et træk de for resten har til fælles med dele af den stemmeberettigede befolkning. Men når det gælder unge, er det nærliggende at spørge, hvorfor de skulle interessere sig for samfundet, hvis vi samtidig siger, at vi ikke tager deres holdning alvorligt og ikke synes, de er gamle nok til at få indflydelse.

OGSÅ KVINDER?

Da Grundloven blev nedfældet for godt 150 år siden, skulle man være en ældre herre for at få stemmeret. Kvinder og unge mænd var ikke noget man kunne betro den slags. Først i 1915 blev kvinderne "godkendt" til at stemme, og helt frem til 1953 var valgretsalderen 25 år. I dag forekommer det helt absurd. Den nuværende 18 års valgret blev vedtaget i 1970erne, og nu må det være på tide at sænke stemmeretten igen.

Først og fremmest fordi 16-årige i dag skal forholde sig til alt mellem himmel og jord. Den teknologiske udvikling, medierne og globaliseringen betyder, at 16-årige konfronteres med en virkelighed, som tidligere var forbeholdt "ældre unge". Det er en udvikling på både godt og ondt, men det betyder, at unge generelt set er vidende og veloplyste, er kritiske over for autoriteter og mindre fordomsfulde end mange andre. Og det er en myte, at unge er lette ofre for politisk propaganda eller blot vil kopiere forældrenes valg - det sidste er vist snarere ønsketænkning.

MERE SAMFUNDSFAG

For det andet er det tankevækkende, at flere og flere vender demokratiet ryggen, og unge har generelt en lavere valgdeltagelse end ældre. Det skal ændres! EU lancerede sidste år en hvidbog om unges demokratiske deltagelse, men der manglede konkrete forslag. Derfor kunne det være oplagt for Danmark at foreslå 16 års valgret for hele Europa, når vi får EU formandsskabet til efteråret!

En stor international undersøgelse om unge og demokrati fra 2001 har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem viden om samfundsforhold og deltagelse i demokratiet. Derfor skal en nedsættelse af valgretsalderen følges op med langt større vægt på samfundsfag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Hvis unge tages alvorligt, vil de uden tvivl også tage samfundet mere alvorligt.

INGEN GRUND TIL ÆLDREFRYGT

Nogle tænker måske, at 16-års valgret mere handler om at sikre flere penge til unge, end det handler om at styrke demokratiet. Men det er en opfattelse, der har langt mindre på sig, end mange unge måske håber, og flere ældre frygter. Alt tyder nemlig på, at unge har nøjagtig lige så forskellige holdninger til politiske spørgsmål som andre aldersgrupper.

Nedsættelse af valgretsalderen har altid været en langsommelig sag, der giver anledning til mange bekymringer og løftede pegefingre. Men den største trussel mod vores demokrati er ikke, at unge ikke er kloge nok eller stemmer "forkert", det er snarere, at de ikke stemmer. Stemmeretten er en alvorlig sag. Netop derfor er det vigtigt, at også unge får lyst og mulighed for at bruge den.

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Søndagsavisen, 10. maj 2002