Fordomme er narrenes fornuft, siger man. Når det gælder islam er det dog bekymrende, at det ikke mere kun er narrene, der har fået en fornemmelse af, at islam er den nye trussel mod danskheden, Europas fremtid og verdensfreden. Ja, mindre kan vist ikke gøre det, når man ser på det omsiggribende hysteri.

Flere og flere er desværre begyndt at se islam-spøgelser. Religiøs fundamentalisme, mellemøstlige diktaturstater, integrationsproblemer, terrorisme, "islams uforanderlighed", sharia-lovgivning osv. kædes på forunderligste vis sammen, når debatten ruller. Efterhånden er det ikke engang nødvendigt med Dansk Folkepartis ufine propaganda-kampagner for at skræmme danskerne.

FUNDAMENTALISTER - MEN HVOR MANGE?

Herhjemme er det blandt andet den fundamentalistiske muslimske forening Hizb-ut-Tahrir, der har skræmt mange. Der er ingen tvivl om, at foreningen har nogle vanvittige holdninger. Men der er heller ingen tvivl om, at foreningen overhovedet ikke er repræsentativ for flertallet af (danske) muslimer. Lige så lidt som flere af de andre islam-repræsentanter, som medierne trækker på, er repræsentative for islam som sådan.

Ikke at det er forkert af medierne at bruge de pågældende personer – det er kun godt at flere og flere muslimer selv kommer til orde – men det er et problem, at det sjældent nævnes, hvor mange medlemmer de egentlig repræsenterer (det er nemlig ofte ikke særlig mange).

DE SPLITTEDE MUSLIMER

Et andet problem er, at den kritiske sans hos mange danskere (og journalister) kortsluttes, når det handler om islam. Når det gælder Hizb-ut-Tahrir er det fx svært at tage deres korstog mere alvorligt, end det er at tage Moses Hansen og hans tilhængere alvorligt. Ikke desto mindre er reaktionen blot overbærende eller hånlig overfor sidstnævnte, mens Hizb-ut-Tahrirs opførsel fremkalder frygtsomme analyser om den muslimske trussel, og regeringen ønsker nu foreningen ulovliggjort.

Det er også mærkværdigt at islam ofte – selv af vidende folk – omtales som om muslimer er forenet i et stærkt trossamfund. Virkeligheden er, at muslimer er delt på kryds og tværs på samme måde som kristne er splittet i et hav af forskellige trosretninger. Alene folkekirken indeholder teologiske og værdimæssige forskelle, der er så store, at der er plads til både biskop Kjeld Holm og Søren Krarup. Derfor er det svært at forvente ét svar på om islam fx kan reformeres i en europæisk version, om islam er foreneligt med demokrati eller om islam kan forenes med et moderne retssamfund.

I den forbindelse er det tankevækkende, at mange af de fremtrædende muslimer – fx de radikale medlemmer af slagsen – i tide og utide skal forholde sig til de mest outrerede tolkninger af Koranen, dødsstraf, islams demokratisyn, eller holdninger fra folk som de blot har et marginalt tilhørsforhold til i Langbortistan.

FOLKEKIRKEN FORDØMMER MUHAMEDANERNE

Det er lige så meningsløst som det ville være at kræve, at et (radikalt) medlem af folkekirken skal afsværge, at de "fordømmer muhamedanerne", og "at det er tilladt de kristne at fælde dødsdomme", sådan som det står i Folkekirkens bekendelsesskrift Confessio Augustana! Ja, man kan vel ligefrem kræve, at de skulle afsværge ethvert tilhørsforhold til Folkekirken, der med dens bekendelsesskrift hetzer anderledes tænkende og tilsyneladende støtter dødsstraf. Det er som sagt meningsløst, men det er forhåbentlig illustrativt i forhold til, hvor afsporet man kan gøre en debat, hvis det er det man vil.

Islam står over for nogle store udfordringer de kommende år. Det er der slet ingen tvivl om, og det er helt afgørende, at flere og flere muslimer ikke presses til at trække middelalderlige svar ned over fremtidens udfordringer. Nogle muslimer er nemlig nøjagtig lige så usikre på fremtiden som mange danskere er det, og det betyder, at de fundamentalistiske synspunkter frister, hvad enten det er Hizb-ut-Tahrir eller Dansk Folkeparti som løber med sympatien fra hhv. muslimer og frygtsomme danskere.

Derfor kan et mere fundamentalistisk islam let blive en selvopfyldende profeti, hvis ikke vi får en langt mere nuanceret debat, og hvis ikke muslimer får lov til at reflektere over islams muligheder og begrænsninger uden at vi andre tillægger dem skjulte motiver og ser muslimske fundamentalister alle vegne.

Rasmus Hylleberg, medlem af Det radikale Venstre og Baptistkirken

Kristeligt Dagblad, 20. september 2002