Så fløj endnu et år afsted! Julen og det nye år kom igen over os, ja nærmest bag på os, men vi nåede alligevel lige at blive klar til at holde jul. Vi sang om den søde juletid, og sød er den med gaver, mors fremragende kogekunst og rigtig dansk hygge, som det alene er os nordboere forundt med familie og venner.

Men julefreden er ikke en selvfølge for alle. Mens vi danskere powershoppede julegaver for godt 12 milliarder – det svarer til ca. et års udviklingsbistand – har en af de største sultkatastrofer de sidste 20 år ramt Afrika, mere end 40 millioner mennesker gik i bogstaveligste forstand ind i det nye år som flygtninge, og mange flere lever i frygt for, hvad 2003 bringer af ulykker.

En af dem er en af mine gode venner, der bor i Afrika. Han er flygtning, og lever på kanten af et af Afrikas største slumområder i Nairobi, Kenyas hovedstad. Jeg ringede til ham et par dage inden jul for at ønske glædelig jul og godt nytår. Det var lidt pinligt at skulle fortælle, at min største julebekymring var at finde på noget til ønskesedlen, som familien rykkede og flåede for at få ud af mig.

Det er ikke min vens problem, han ønsker sig mange ting, men det var ikke aktuelt. Der var ingen julegaver til ham, konen eller deres fire børn. De var til gengæld optaget af, om julen ville bringe politiske uroligheder og måske sende dem på flugt igen, fordi der skulle være præsidentvalg i Kenya i juleferien. Heldigvis blev valget fredeligt, men nu venter de spændt på, hvordan år 2003 bliver med en ny præsident. De fik hvad de ønskede sig, men går et år med stor usikkerhed i møde.

For mit vedkommende fik jeg også, hvad jeg ønskede mig, et par gode bøger og en designer nøddeknækker til et par hundrede kroner. Det er tankevækkende, at ønsker er så forskellige alt efter, om man bor i Danmark eller Kenya. Kloden er lille, og afstanden ikke længere, end hvad der klares på få sekunder med email eller et telefonopkald.

Gandhi sagde engang, at der er nok i denne verden til alles behov, men ikke til alles begær. Min nøddeknækker kan vist ikke siges at dække et særligt stort behov – og mit gæt er, at det samme gælder for mange andres pakker. Ikke desto mindre blev 2002 året, hvor udviklingsbistanden til verdens fattige og verdens flygtninge blev skåret ned.

Dansk Flygtningehjælp havde landsindsamling i november 2002, og samlede godt 12 millioner kroner ind til verdens fattige. Det er selvfølgelig dejligt, at mange gladeligt giver et par euro, men proportionerne er på en eller anden måde helt forkerte, når der kun er overskud til at give de mest udsatte mennesker i verden omkring 1/1000 af de penge, vi bruger til at forkæle os selv med julegaver. Tænk hvis de to beløb blev ombyttet i det nye år!

Ved indgangen til år 2003 kan vi manipulere med gener, udforske fjerne afkroge af rummet, og fedme er blevet et af vores største problemer. Men vi kan ikke stille sulten blandt verdens fattige, og vi har tilsyneladende mistet evnen til at skelne mellem behov og begær. Verdens 10 rigeste mænd tjener mere end de 40 fattigste lande tilsammen, og halvdelen af klodens befolkning lever for under 2 dollar om dagen. Vi andre lever i et overflodssamfund, hvor vi dårligt kan finde ud af at udfylde ønskesedlen. Må 2003 blive et godt år for lidt flere.