Foreningernes kompetencebomber!

MetroXpress, 28. februar 2003, Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

 

Løbet er kørt for forenings-Danmark, lyder det igen og igen fra eksperter, meningsdannere og endda fra mange foreningsledere, som synes alt var bedre i de gode gamle dage. Og det er da også rigtigt, at foreningsdanmark er ramt af krisetegn.

 

INGEN SVINKEÆRINDER, TAK!

Det skyldes nok især, at kampen om unges tid er taget voldsomt til de seneste 10-15 år. Mulighedernes marked er vokset eksplosivt samtidig med at unge ligesom alle andre er blevet langt mere kritiske forbrugere. Alternativet til at trisse hen i den lokale forening har aldrig været større. Og så har de fleste unge alt for travlt med skole, arbejde og karriere til at lege elevrådsrepræsentant eller spejderdreng, og det hjælper ikke på motivationen, at der fra politisk hold sendes utvetydige signaler om at uddannelse, uddannelse og atter uddannelse er det vigtigste. Ingen svinkeærinder på vejen mod den højeste faglighed, tak!

 

ENGAGERENDE FÆLLESSKABER

Den skærpede konkurrence om unges tid kræver derfor nytænkning! Foreningsdanmark skal tilpasse sig en ny generation af unge, vi skal turde forandringen. Vi skal snakke mindre om det forpligtende (gab) foreningsarbejde og mere om engagerende og sjove fællesskaber. Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at indrette os på unges præmisser. Selvom de gode gamle dage altid står for mange (ældre) som det mest fantastiske, så har drømmen om fortiden aldrig hjulpet unge til at gribe fremtiden.

 

Når det gælder de politiske mantraer om en styrket faglighed er det et problem, at der fokuseres så entydigt på den formelle uddannelse, der erhverves på skolebænken. Det kan let ende som en blindgyde for unge – men også som et problem for samfundet. En uformel foreningsuddannelse er et afgørende supplement til skolebænken, hvis det danske velfærdssamfund skal fremtidssikres!

 

KOMPETENCEBOMBERNE

Kompetencer er blevet et nyt buzz-word. Stort set alt hvad man gør i dag skal helst udvikle kompetencer på den ene eller anden led. Her skal store og små foreninger blive bedre til at vise udadtil, at et foreningsengagement kan bruges til mere end at få gode oplevelser og venner – det kan gøre forskellen, når man søger nyt arbejde eller skal ind på den rigtige uddannelse.

 

Uanset hvilke aktiviter de mange meget forskellige børne- og ungdomsorganisationer laver, handler foreningsarbejde nemlig dybest set om at udvikle kompetencer. Ansvarlighed, kreativitet, samarbejdsevner, demokratiforståelse, selvstændighed og ledelse er nogle af de kompetencer foreningerne giver – og det er dem arbejdsmarkedet efterspørger! Og det er kompetencer, der er helt nødvendige, hvis vores samfund skal hænge sammen. Her er faglighed ikke nok.

 

SPEJDERLIV ER KARRIERESPRING

Der er imidlertid mange både i erhvervslivet og i foreningerne, der ikke har opdaget det endnu. Det er fordi vi er vant til at tænke foreningsarbejde som en ganske uegennyttig beskæftigelse, ikke en uddannelse, men det er en af de bedste måder at ruste børn og unge på til fremtidens arbejdsmarked.

 

Det vil være en fordel både for arbejdsmarkedet, for samfundet og for foreningerne, hvis vi bliver mere bevidste om samspillet mellem den formelle og uformelle uddannelse. Karriere og foreningsarbejde er ikke modsætninger, men hænger tæt sammen. En spejdertur i det grønne, et aktivt elevrådsengagement og politisk ungdomsarbejde handler om meget mere end blot sjov og ballade. Man kan vel sige, at foreningerne udklækker små ”kompetencebomber”. Foreningsliv er langt mere end tidsfordriv. Kom og vær med!