Sænk valgretten!

Radikal Politik, maj 2003

 

Klaus Bondam, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, og Rasmus Hylleberg, medlem af Det Radikale Venstre og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

 

Man kan vælge at få børn, men man må ikke vælge landets statsminister. Det virker helt absurd, men sådan er det, når man er 16 år. Det handler om valgretten. Unge i dag skal konstant træffe vigtige beslutninger om deres eget liv, og opdrages fra 10-12 års alderen som kritiske forbrugere, men må ikke tage del i demokratiet ved at sætte deres kryds på valgdagen. Derfor skal valgretten sænkes, så unge også opdrages til at være kritiske og engagerede borgere.

 

KRITISKE FORBRUGERE - OG VÆLGERE

Indvendingerne er imidlertid mange. Især er det ganske populært at brokke sig over, at unge kun interesserer sig for deres egen næsetip. Og indimellem er der da noget om det – et træk de for resten har til fælles med store dele af den stemmeberettigede befolkning. Men når det gælder unge, er det nærliggende at spørge, hvorfor de skulle interessere sig for politik og for samfundet, hvis vi samtidig siger, at vi ikke tager deres holdning alvorligt og ikke synes, de er gamle nok til at få indflydelse.

 

Da Grundloven blev nedfældet for godt 150 år siden, skulle man være en ældre herre for at få stemmeret. Kvinder og unge mænd var ikke noget man kunne betro den slags. Først i 1915 fik kvinderne stemmeret, og helt frem til 1953 var valgretsalderen 25 år. I dag forekommer det ganske reaktionært og vel nærmest komisk.

 

Den nuværende 18 års valgret blev vedtaget i 1970erne, og samfundet og unge har udviklet sig, så det er på høje tid at sænke stemmeretten igen. Det kommer især til udtryk ved, at ungdommen indtræffer tidligere, end den gjorde for blot en lille generation siden. Virkeligheden melder sig med kynisk alvor på tv-skærmen til både børn og unge, eller de finder den selv på nettet, og er derfor tvunget til at forholde sig til den.

 

RADIKALISMEN FORPLIGTER

Historisk har de radikale været drivkrafterne bag en udvidelse af stemmeretten ud fra den smukke folkeoplysningstanke, at demokratiet ej er for de lærde blot, dvs. valgretten skal være for så mange som muligt. Om valgretten derfor skal sænkes til 15 eller 16 er ikke så afgørende – det vigtige er at få flere unge engageret i politik.

 

Det er der flere gode grunde. For det første er det logisk, at man får valgret, når man afslutter folkeskolen, da der ikke er tvungen oplysnings- og uddannelsespligt derefter. Det betyder, at vi forventer at unge er klædt på til at være aktive samfundsborgere.

 

GAMMEL MYTE OM UNGE

For det andet er unge kvalificerede til at afgive deres stemme. Det er en myte, at unge er lette ofre for politisk propaganda eller blot vil kopiere forældrenes valg (hvornår har vi sidst hørt, at teenagere gør hvad deres forældre siger?). Erfaringer fra både prøvevalg herhjemme og udlandet viser, at unge stemmer lige så forskelligt som den øvrige befolkning.

 

For det tredje skal stemmeretten sænkes, fordi flere og flere unge vender demokratiet ryggen, det ses bla. ved, at unge har en lavere valgdeltagelse end ældre. Om det retter sig med tiden ved vi ikke, men foreløbig tyder intet på det – medmindre vi gør noget. En stor international undersøgelse har for et par år siden vist, at der er en positiv sammen-hæng mellem viden om samfundsforhold og deltagelse i demokratiet. Derfor skal en nedsættelse af valgretsalderen kombineres med langt større vægt på samfundsfag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Hvis unge tages alvorligt, vil de også tage samfundet mere alvorligt.

 

TYSK FOREGANGSLAND

I Tyskland har fem delstater siden 1996/97 haft 16 års stemmeret, og det bemærkelsesværdige resultat er, at de 16-17 årige førstegangsvælgere har en højere stemmeandel end 18-19 årige ditto. Det tilskrives især sammenhængen mel-lem netop uddannelse og stemmeret. Samfundsfagsundervisningen bliver mere interes-sant, hvis man konkret skal bruge det til noget.

 

Nedsættelse af valgretsalderen har altid været en langsommelig sag, der giver anledning til mange bekymringer og løftede pegefingre. Men den største trussel mod vores demokrati er ikke, at unge ikke er kloge nok eller stemmer ’forkert’ – det er at de ikke stemmer. Demokratiet kan ikke lovfæstes, men kræver at hver generation griber det. Lad de 15-16 årige gribe det – og lad Det Radikale Venstre gå forrest i kampen.

 

-------------------------------------

DUF har lavet en rapport om problemer og muligheder ved en sænkelse af valgretten. Det er gratis og kan bestilles på www.duf.dk.