Den har gjort det godt. Så kynisk kan virkeligheden om AIDS-virussens udbredelse i Afrika udtrykkes. AIDS har spredt sig som en steppebrand over store dele af Afrika, og meget få har taget opgaven med forebyggelse og oplysning alvorligt nok til at bremse virussens fremmarch.

Resultatet er øde landsbyer og tomme skoler overalt på kontinentet, dér hvor næste generation af børn og unge ellers burde opdrages til at gøre Afrika parat til fremtidens udfordringer. Lærere er syge med AIDS, og børnene må droppe skolen for at tage sige af deres søskende og deres syge forældre. Med AIDS har det fattige kontinent ikke en jordisk chance for at tackle de store sociale, økonomiske og politiske problemer. Og hvis den nuværende AIDS-epidemi ikke angribes alvorligt, bliver Afrika det tabte kontinent for mange kommende generationer.

AFRIKAS PEST

AIDS er for Afrika, hvad pesten var for Europa i middelalderen. Pesten udryddede mere end 1/3 af den europæiske befolkning, og det tog godt 200 år at bringe Europa tilbage på det velfærdsniveau, som man havde inden pesten hærgede. Afrika har ikke 200 år at give af, hvis AIDS dræber kontinentets børn.

Det er de unge, der forsvinder. Gruppen af unge mellem 15-25 år tilhører den mest udsatte gruppe – men de ved det ikke selv! UNICEF skrev i sin årsrapport om AIDS, at den største udfordring er at gøre den enkelte bevidst om, at han – og især hun – tilhører risikogruppen. I Mozambique f.eks., hvor mere end 15% af unge piger mellem 15-19 år er smittet med AIDS, kan mindre end 25% angive blot én metode til at beskytte sig mod virussen. Og tallene er ikke meget mindre skræmmende i andre lande.

Heldigvis overvejer Danmark nu, at gøre noget ved AIDS-epidemien, idet udviklingsministeren lægger op til, at AIDS-bekæmpelse ved en omfattende indsats overfor børn og unge får en mere fremtrædende plads i den danske udviklingsbistand. Det er både fornuftigt og nødvendigt.

UDDANNELSE, UDDANNELSE OG ATTER UDDANNELSE

Men de gode intentioner om at mindske AIDS-spredning får vanskelige betingelser, hvis udviklingsministeren ikke vælger også at prioritere uddannelsessektoren højere. Det er veldokumenteret, at uddannelse er en af de bedst forrentede investeringer i udviklingslande. Og i fravær af en vaccine eller en effektiv medicin, som udviklings-landene kan betale, er uddannelse – særligt af unge kvinder – det eneste effektive middel mod virussen.

De fleste piger smittes først efter de fylder 15; derfor er der rigtig gode muligheder for at forebygge, hvis man sætter ind med oplysning og information i grundskolen. Desværre bruger Danmark mindre end 4% af bistandsmidlerne på grundskoleuddannelse, mens f.eks. transportsektoren får ikke mindre end 21%. De to tal kunne passende ombyttes!

Lad os fylde de tomme skoler med lærere og elever igen!

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Kristeligt Dagblad, 28. august 2000