Berlingske Tidende, 12. august 2003,

Rasmus Hylleberg, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Tipsskandale, ødselhed og fup og fiduser. Mindre kan ikke gøre det, når Berlingske Tidende har fulgt op på de historier, der den seneste uges tid har kørt i forskellige medier om Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) tipsmidler.

Det er da også ganske saftige historier om ungdomsorganisationer med kæmpeforbrug, Joakim von And pengetanke og foreningerne som udklækningssted for kommende pampere. Ganske underholdende, men også forkert.

PARTY-KILLER

Selvom det ikke er sjovt at være party-killer, vil jeg alligevel tillade mig at krydre de saftige historier med lidt fakta – og så overlade det trygt til læserne at vurdere, om det er ungdomsorganisationerne eller ”den gamle tante” i Pilestræde, der er fyldt med fup og fiduser.

Historien begyndte onsdag i radionyhederne med, at det var for svært at få tipsmidler. Det var de etablerede foreninger, der sad på pengene, der var for meget bureaukrati og for mange regler, og det var synd for alle de unge, der ikke kunne finde ud af at organisere sig, så de også kunne få penge. Der var ingen grænser for forargelsen over de komplicerede regler som holdt de stakkels uorganiserede unge på sikker afstand af pengetanken.

Nu står Berlingske Tidende og en håndfuld politikere i kø med krav om, at kontrollen skal skærpes, og at det er for let at få rigtig mange penge.

INGEN EKSTRA CHECKS

Den mest misvisende påstand er, at DUF og organisationerne har så mange penge, at vi er tvunget til at udskrive ekstra checks på både 20 og 30% til organisationerne. Det er ikke så mærkeligt, at Berlingske ikke er fortrolige med de tekniske konstruktioner, men det kan undre, at Christine Antorini, der er formand for Tipsungdomsnævnet (TUN), beredvilligt udtaler sig mod bedrevidende. TUN er ankeinstans og udsteder reglerne for fordelingen af tipsmidlerne.

Antorini siger endda, at ”der er så mange penge i systemet, at det ikke appellerer til sparsommelighed”. En gennemgang af regnskaberne for de 32 største tilskudsmodtagere i 2002 viser et samlet underskud før henlæggelser på 6 mio. kroner. I den revisionsinstruks, som gælder for de tilskudsmodtagende organisationer skal revisor blandt andet berette om organisationens sparsommelighed og dette skal fremgå af protokollatet. Det indgår i DUFs gennemgang af ansøgningerne, og vi har endnu til gode at se et protokollat, der ikke bekræfter indtrykket af sparsommelighed og stor produktivitet. Tværtimod er mange revisorer imponerede af, hvad organisationerne får ud af pengene - ikke mindst i kraft af de enorme frivillige ressourcer, medlemmerne tilfører organisationerne. Det ved Antorini godt, og derfor er kritikken en urimelig og fejlagtig mistænkeliggørelse af det frivillige børne- og ungdomsarbejde.

DUF ER SPARSOMMELIG

DUF selv skal også opfylde kravene til god offentlig forvaltning, og statsautoriserede revi-sorer kontrollerer hvert år, at DUF er både ”sparsommelig og effektiv”. Og Antorini ved også, at Rigsrevisionen i 2001 var på besøg for at tjekke DUFs tipsadministration, og at DUF fik bedømmelsen ”meget tilfredsstillende”. Derfor kan de politikere, der har efterlyst en undersøgelse af DUFs forvaltning og pengeforbrug blot henvende sig til Rigsrevisionen og selv finde vores regnskaber på www.duf.dk.

Tre kirkelige organisationer fik i december 2002 afslag på deres ansøgning på baggrund af en ekstern kontrol iværksat på initiativ af DUF. Det er problematisk, at disse tre organisationer ikke har styr på deres indmeldelsesblanketter – og derfor har de ikke fået udbetalt tipsmidler – men det er ikke et generelt problem. DUF gennemfører hvert år denne type kontroller, og der har ikke tidligere været fejl. Efter vores opfattelse viser de nuværende sager derfor, at kontrolsystemet fungerer.

Lovgivningen er kort fortalt skruet sammen på den måde, at DUF sammen med de øvrige tipsmodtagere er afhængige af Tipstjenestens overskud. Modsat hvad Berlingske skriver, er der imidlertid et loft for, hvor mange penge vi kan få udbetalt (ca. 115 millioner kroner). Til gengæld er der ingen bundgrænse! DUF og organisationerne løber hele risikoen og indtægten kendes kun for et år af gangen. Det gør det svært at lægge budgetter.

DUF har derfor med vilje sat beregningsgrundlaget lavt for at undgå, at organisationerne ville få færre penge, end de havde budgetteret. Når årets resultat i Dansk Tipstjeneste blev kendt, har vi derefter fordelt de resterende penge.

RETTIDIG OMHU

Usikkerheden de senere år om niveauet for tipsmidler har endda været endnu større de senere år på grund af internationaliseringen af spillemarkedet. Derfor har nogle organisationer været måske endda for sparsommelige og lagt penge til side på kistebunden for at sikre sig mod voldsomme udsving. I A.P. Møller kaldes den slags rettidig omhu. Hos os åbenbart skandale og fråds.

Hvad angår pengerigeligheden, er det værd at få lidt proportioner ind i debatten. Berlingske valgte at sætte fokus på spejderorganisationerne og deres formuer. At de er store, er sådan set ikke så mærkeligt. Det skyldes dels, at organisationerne har rigtig mange medlemmer, og dels at størstedelen af kapitalen er bundet i fast ejendom: spejder-hytter og store arealer, hvor spejderne kan få gode naturoplevelser.

BILLIGT SPEJDERARBEJDE

Hvis man ser på støtten, får de store spejderorganisationer hver omkring seks millioner kroner årligt, men de har også mere end 90.000 medlemmer. Det betyder, at den offentlige støtte er mindre end 200 kroner pr. medlem! Udover den offentlige støtte har spejderorganisationerne et kontingent på flere hundrede kroner pr. medlem, men for mindre end 200 offentlige kroner får samfundet altså gavn og glæde af tusindvis af frivillige ledere, der bruger deres tid på at give foreningsaktive børn og unge gode og trygge rammer, et hav af sjove og udfordrende oplevelser og erfaringer med demokratiet. Kort sagt: Fritid med indhold!

Om DUF og ungdomsorganisationerne skal have tipsmidler eller ej er en ganske rimelig diskussion. Efter vores opfattelse får samfundet ufatteligt meget igen for de relativt små offentlige tilskud til ungdomsorganisationerne. En undersøgelse lavet af Mandag Morgen for to år siden konkluderede, at værdien af den frivillige indsats fra foreningsaktive danskere i hvert fald var 25 milliarder kroner årligt.

Hvis det blot rammer nogenlunde rigtigt er den offentlige støtte i sammenligning forsvindende lille, og staten får utrolig stor samfundsnytte retur. Det må da siges at være både effektiv og sparsommelig brug af statens midler!