Bragt i flere regionale dagblade, august 2003

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

De kirkelige ungdomsorganisationer får for mange tipsmidler, og de nyere ungdomskulturer der ikke gider opbygge kedelige organisationsstrukturer snydes for offentlige tilskud. Sådan er realiteten, hvis man skal tro flere ungdomsforskere og enkelte politikere som medierne har refereret dem de seneste dage. Det er altid sundt løbende at se på, om regler er i takt med udviklingen og at diskutere brugen af offentlige midler. Især hvis det sker på et oplyst grundlag.

Hvad angår de kirkelige organisationer går kritikken specifikt på, at de modtager en tredjedel af DUFs samlede tipsmidler, hvilket svarer til omkring 35 mio. kroner, og at det ikke kan være et retvisende billede af den danske ungdom. Hvis man forestiller sig, at tilskuddet udelukkende går til de børn og unge, der sidder trofast på kirkebænken søndag efter søndag er det klart, at det forekommer som en skævvridning. Sådan hænger det selvfølgelig heller ikke sammen.

Forklaringen er, at tallene også inkluderer de kirkelige spejderorganisationer som for eksempel FDF og KFUM-spejderne, der er blandt de største ungdomsorganisationer overhovedet. Tilsammen har de to alene mere end 60.000 medlemmer og modtager årligt 12 mio. kroner. Det er mindre end 200 kroner pr. medlem.

Hvad angår kritikken om de løst organiserede unge kritiseres DUF for, at reglerne tilgodeser de store og etablerede foreninger, fordi det er bureaukratisk at få tipsmidler. Også det er selvfølgelig en sandhed med betydelige modifikationer. I DUF vil vi meget gerne støtte nye spændende ideer, hvad enten de udvikles i de etablerede foreninger eller blandt andre unge. Faktisk har vi en pulje med 4 millioner kroner kaldet InitiativStøtten som kan søges af alle unge, som allerede har støttet masser af projekter fra løst organiserede unge, og som blot venter på flere gode ideer!

Problemstillingen er dog noget mere kompliceret, når det gælder løbende driftsstøtte. Det kræver ifølge tipsreglerne, at en organisation skal have mindst 4oo medlemmer (dét er proportionerne, når der tales om de såkaldt ”store og etablerede” organisationer). At det er for bureaukratisk at få driftsstøtte kan være et udmærket politisk synspunkt – hvis man er villig til at tage konsekvensen. Det komplicerede i dag består nemlig i, at man skal kunne dokumentere, dels at man ikke er en papir-organisation med fiktive medlemmer, og dels at man ikke holder private fester for offentlige penge, men bruger dem til løfte de opgaver, som det fra politisk hold er besluttet, tipsmidlerne skal gå til.

Efter vores opfattelse er det ikke urimeligt. Hverken at man skal være 400 medlemmer eller at man skal kunne dokumentere, at man gør det, man siger man gør. Det handler trods alt om både seks og syvcifrede offentlige tilskud! Kan man ikke finde ud af det, er det nok ret tvivlsomt, om man overhovedet kan forvalte pengene forsvarligt.

DUF uddeler hvert år omkring 115 millioner kroner fra tipsmidlerne. Det lyder måske af meget, men det er billigt sluppet, når man tænker på, at samfundet blot for nogle få hundrede kroner om året kan være med til at give spejdere og mange andre foreningsaktive børn og unge et hav af gode oplevelser, erfaringer med demokratiet, og en lang række andre kompetencer, der kommer samfundet til gode.

At være en etableret forening lyder måske ikke så sexet som at være netværksbaseret projektmager, men det er de tusinder af ”etablerede” foreningsledere, der året rundt skaber trygge og faste rammer for børn og unge over hele landet. Derfor bygger kravet om flere tipsmidler til løst organiserede unge vist på et alt for løst grundlag.