Dagbladene (regionale og lokale aviser), august 2003

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

Tipsskandale, ødselhed og fup og fiduser. Spejderforeninger med Joakim von And-pengetanke. Og foreningsdanmark som udklækningssted for kommende pampere. Sådan kørte overskrifterne en uges tid om Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og de mange frivillige børne- og ungdomsorganisationer, der modtager tipsmidler. Ganske underholdende, men også forkert.

Selvom det ikke er sjovt at være party-killer, har de tusinder af frivillige ledere, der er blevet hængt ud og mistænkeliggjort, krav på at de saftige historier krydres med lidt fakta – og så vil vi ellers trygt overlade det til læserne at vurdere, om det er ungdomsorganisationerne eller medierne, der har været fyldt med fup og fiduser.

INGEN FRÅDS

Kritikken om pengerigelighed er den mest urimelige, fordi foreningerne netop er karakteriseret ved, at fornøjelsen er den eneste ”betaling”, de frivillige ledere får retur for deres store engagement.

Hvis man for eksempel ser på støtten til de tre største spejderorganisationer får de tilsammen omkring 20 millioner kroner årligt til deres mere end 90.000 medlemmer. Det betyder, at den offentlige støtte er omkring 200 kroner pr. medlem – langt mindre end fx tilskuddet til bare én billet til Det kongelige Teater! Udover indtægten fra tipsmidlerne har spejderorganisationerne et kontingent på flere hundrede kroner pr. medlem. Men for mindre end 200 offentlige kroner kan foreningerne altså uddanne og inspirere tusindvis af frivillige ledere, så de vælger at bruge deres tid på at give børn og unge trygge rammer, et hav af sjove og udfordrende oplevelser og erfaringer med demokratiet. Kort sagt: Fritid med indhold!

INGEN PENGETANKE

Forargelsen var alligevel stor over organisationernes pengetanke på tocifrede millionbeløb. Hvad ingen fortalte var, at størstedelen af kapitalen er bundet i fast ejendom – spejderhytter og naturskønne friluftsarealer – opkøbt over næsten 100 år. Det er dog rigtigt, at nogle organisationer har sparet en del op af tipsmidlerne. Det skyldes imidlertid, at organisationernes tilskud fra år til år afhænger helt af danskernes spillelyst, og nogle foreninger har derfor lagt penge til side for at sig sikre sig mod voldsomme udsving. I A.P. Møller kaldes den slags rettidig omhu. Hos os åbenbart skandale og fråds.

INGEN SVINDEL

Endelig er det sludder og vrøvl, at der svindles med tipsmidlerne. DUF og alle de organisationer der modtager tipsmidler skal opfylde kravene til god offentlig forvaltning, og statsautoriserede revisorer kontrollerer hvert år, at pengene bevilges på et korrekt grundlag, og at modtagerne er både ”sparsommelige og effektive”. Der er en skrap kontrol med pengene – sådan som der skal være, når de kommer fra skatteborgerne.

Om det frivillige foreningsliv skal have tipsmidler eller ej er en ganske rimelig diskussion – men den må gerne ske på et rimeligt grundlag. En undersøgelse konkluderede for et par år siden, at værdien af den frivillige indsats fra foreningsaktive danskere i hvert fald er 25 milliarder kroner årligt. Hvis det blot rammer nogenlunde rigtigt, er den offentlige støtte til sammenligning forsvindende lille, og samfundet får meget for pengene. Derfor fortjener de frivillige foreninger og de tusinder af frivillige ledere ikke en offentlig afklapsning som den de netop har været igennem – tværtimod kunne de godt bruge et lille klap på skulderen.