I dag afholder Dansk Ungdoms Fællesråd en konference på Christiansborg om sænkelse af valgretten til 16 år. Det er startskuddet på en sandsynligvis lang og vanskelig kamp for at nedbryde fordomme og sikre unge politisk indflydelse. Men den er værd at kæmpe!

Kristeligt Dagblad, kronik 4. november 2003

Rasmus Hylleberg, formand Dansk Ungdoms Fællesråd

	MetroXpress 4. november 2003

Afskaf valgretten for kvinder – de er uligevægtige og lader hormonerne bestemme. Og afskaf valgretten for indvandrere – de laver altid ballade og kender ikke deres plads i det danske samfund. Og nu vi er ved det: Afskaf valgretten for bøsser – de vælger altid den forkerte side.

Forhåbentlig er De forarget kære læser. Mage til uoplyst sludder, forstokkede fordomme og sort demokratisyn skal man lede længe efter. Men det findes. Når det handler om unge og valgretten.

Fordomme på spil

”Unge er ikke kloge og vidende nok”. Selvom vores generation er den mest veluddannede nogensinde. ”Unge er let påvirkelige og ukritiske”. Selvom ingen anden generation fra vi var helt små er blevet bombarderet så aggressivt med glitrende reklamer og underlødig salgspropaganda. ”Unge vil blot kopiere forældrenes holdninger eller blive indoktrineret af deres lærere”. Selvom de fleste voksne klager over, at det aldrig har været sværere at få unge til at gøre, hvad der bliver sagt. ”Unge er snæversynede og egoistiske”. Selvom ingen generation i samme omfang har mødt andre kulturer og mennesker og fordomsfrit udforsket nye horisonter.

”Unge er ansvarsløse og gider ikke deltage i demokratiet” – ja, men hvorfor skulle det være anderledes, når de mødes med en mur af fordomme og alligevel ikke må være med til at bestemme, når det virkelig gælder, og krydset skal sættes på valgdagen?

Tal til kongen

Fra mange sider efterlyses der kultur- og værdikamp, der tales med stor bekymring om demokratiets fremtid, og vi diskuterer voldsomt om vi er ved at få et samfund, hvor vores rolle som ansvarlige borgere reduceres til krævende forbrugere, der ansvarsløst vil plukke frit fra velfærdssamfundets hylder. Især rettes øjnene bekymret mod den yngre generation.

Et dansk ordsprog siger, at hvis man taler til kongen i et menneske, får man kongens svar. Taler man til stodderens, får man stodderens svar. Men hvem taler vi til, når børn fra de er ganske små stimuleres som købelystne og krævende forbrugere, men ikke får lov at tage medansvar for samfundet ved at sætte deres kryds på valgdagen?

Demokratiske entusiaster

Kulturpessimisterne har længe sat dagsordenen for samfundsdebatten med advarsler om demokratiets krise, partiernes og foreningernes afvikling og fællesskabernes opløsning. At det skulle være så slemt har den netop afsluttede Magtudredning heldigvis dementeret. Tværtimod. Demokratiet har det glimrende og på mange måder bedre end tidligere, men det rokker ikke ved, at unge til hver en tid har skullet opdrages og udvikles til at engagere sig og tage ansvar for den verden de er en del af. Og på et tidspunkt hvor demokratiet og borger-rollen er under forandring, er det nødvendigt at gå nye veje, så vi ikke taber en generation af demokratiske entusiaster på gulvet.

Når det gælder demokratisk deltagelse og beslutningerne om vores – og jo især unges - fælles fremtid, er det på tide at vise unge tillid og give unge medansvar for samfundets udvikling. Derfor skal valgretten sænkes, så unge ikke kun opdrages som effektive forbrugere, men også til kritiske og engagerede borgere!

Gennem mange år har unge vælgere stemt mindre end andre aldersgrupper. Det skal ændres – og det kan faktisk lade sig gøre! En sænkelse af valgretsalderen vil motivere 16-årige til at forholde sig konkret til politiske spørgsmål, partiernes holdninger og demokratiet som sådan. Det har man kunnet se i flere tyske delstater, hvor 16-årige har haft stemmeret siden 1996. De 16-årige stemmer endda mere flittigt end de 18-24-årige, fordi man samtidig har styrket undervisningen i folkeskolen og sat ind med oplysning og debat om demokratiet og samfundet. Det er et eksempel til efterfølgelse.

Derudover er det logisk, at indføre valgret ved 16-års alderen, hvor de fleste afslutter folkeskolen. Derefter er der jo ingen tvungen oplysnings- og uddannelsespligt, hvilket må betyde at vi forventer, at unge er klædt på til at være aktive samfundsborgere.

Gammel myte om unge

Så enkelt er det imidlertid ikke. Der eksisterer nemlig en gammel myte om unge, at de alligevel ikke er kvalificerede til at stemme. Dels skulle de ikke være vidende nok, og dels skulle de være lette ofre for (yderligtgående) politisk propaganda og ønske sig farlige revolutioner (tænk at politikerne opfatter sig selv som mere farlige og manipulerende over for unge end selv den ondeste, kapitalistiske marketingsdirektør!).

Erfaringer fra både prøvevalg herhjemme og udlandet viser dog, at unge forholder sig kritisk og nuanceret til de politiske spørgsmål, og at de stemmer lige så forskelligt som den øvrige befolkning. Forestiller vi os imidlertid, at den ny vælgergruppe af 16-17 årige skulle blive overvældet af en revolutionær bølge eller opnå total politisk enighed er faren til at overse. Sænkes valgretten til 16 år udvides vælgerkorpset blot med omkring 2-3 pct., og det rækker kun til at sikre sig kontrol med sølle to folketingsmandater. Det skal man vist være mere end almindelig godt skolet i konspirationsteorier for at kunne opfatte som en trussel.

BT, 5. november 2005

Unge marginaliseres

Truslen er snarere at unge marginaliseres i den politiske debat. De kommende 10-20 år medfører den demografiske udvikling, at der sker en markant demokratisk skævvridning, hvis flere unge ikke får valgret. I dag er den gennemsnitlige vælger 48 år, og andelen af ældre stiger så markant de næste 25 år, at valgretten skulle sænkes til 12 år, hvis forholdet mellem gamle og unge vælgere skal fastholdes. Det skal det ikke nødvendigvis. Gruppen af ældre vælgere er typisk delt politisk på samme måde som unge er det. Alligevel er der risiko for, at den politiske debat reduceres til hofteoperationer, hjemmehjælp og efterlønsordninger, hvis balancen tipper for voldsomt. Et sådant fremtidsscenarie er ikke grebet helt ud af den blå luft – tendenserne har allerede vist sig i forbindelse med generationsdebatten de senere år, og helt aktuelt er regeringens højt profilerede Velfærdskommission for eksempel blevet pålagt at rådføre sig særligt med ældreorganisationerne, men ikke med ungdommen.

Da Grundloven blev nedfældet for godt 150 år siden, skulle man være en ældre herre for at få stemmeret. Kvinder og unge mænd var ikke noget man kunne betro den slags. Først i 1915 fik kvinderne stemmeret, og helt frem til 1953 var valgretsalderen 25 år. I dag forekommer det ganske reaktionært og vel nærmest komisk.

Skuffelser der ikke gik i opfyldelse...

Den nuværende 18 års valgret blev vedtaget i 1978, og samfundet og unge har udviklet sig, så det er på høje tid at sænke valgretsalderen igen. Et sådant forslag burde begejstre enhver sjæl i Grundtvigs hjemland, hvor demokratiet ej er for de lærde blot, men et fælles ansvar for både høj og lav, mand og kvinde, ung og gammel. Ikke desto mindre har forslag om at sænke valgretten altid givet anledning til mange bekymringer – der hver gang har vist sig ikke at holde stik! Den største trussel mod vores demokrati er ikke, at unge ikke er vidende nok eller stemmer ’forkert’ – det er at de ikke stemmer. Et levende demokrati kræver at hver generation griber det. Lad de 16-årige gribe det.

DUF har lavet materialer om sænkelse af valgretten. De er gratis og kan downloades eller bestilles på www.valgret.dk