Urban København, 26. maj 2005

KONFRONTATION Truer de unge vores demokrati, eller sørger de for at udvikle det? De spørgsmål diskuterer to 30–årige mænd iltert fra hver deres position i bogen ‘Generation fucked up?’ URBAN konfronterede forfatterne med den udskældte ungdom på Metropolitanskolen.

Af Nanna C. Rohweder

Op ad bagvæggen i klasseværelset på ‘Metro’ gymnasium knejser læderindbundne bøger . Foran dem fordeler tavse, men kampberedte 17–årige nysgerrige flippere, kristne lemmedaskere, ranke tørklædeklædte og et enkelt asiatisk adoptivbarn sig hjemmevant. Deres gæster – to 30–årige forfattere – rømmer sig oppe ved katederet. ‘Generation fucked up’ er samlet for at diskutere demokratiets fremtid. »Langt hovedparten af jer er mere interesseret i at handle politisk korrekt ind i supermarkedet og give økonomisk støtte til en humanitær sag end at være medlem af noget så kedeligt som et politisk parti og lave frivilligt arbejde. Det mener jeg er fucked up!« tordner Morten Albæk mod de snart stemmeberettigede. Hans pointe er, at han ikke vil møde dem som navlepillende kolleger om nogle år. Den sproglige og matematiske klasse har hørt provokationerne så mange gange før, at medforfatteren, Rasmus Hylleberg, forsøger at få de lukkede munde op med sit optimistiske fremtidssyn, speedet med quiz og humor.

Dovne unge er hørt før

Den græske filosof Sokrates citeres, og Rasmus Hylleberg lader klassen gætte afsenderen af ordene; 'Vores dages ungdom elsker luksus, har dårlige manerer, foragter autoritet’ og så videre. Nogle få gætter på Morten Albæk. Resten tier. Rasmus Hylleberg får frispark. »Det er helt ufatteligt, at I ikke har stemmeret. I er den mest oplyste generation, der har eksisteret.«

Hvem er fucked up her?

»Hvem er fucked up herinde? Hold kæft hvor er I velopdragne, at I bare finder jer i, at Morten kalder jer det?« Flere munde flækker nu i et grin.

»Hvor mange er medlem af en forening eller laver frivilligt arbejde?« spørger Morten Albæk. Syv af de unge rækker hånden i vejret. Heriblandt 18–årige Julie Hansen, der arbejder i ungdomsklubben Azusa. Dagens første dialog er i spil. »Det er et godt formål, at folk ikke bliver kriminelle.«

»Mærker du, at det gør en forskel, at du er der?« Spørger Morten Albæk hende. »Det er en lang proces, men jeg tror, at i sidste ende så hjælper det ,« begrunder hun. Og ja, der mangler flere frivillige. Men hun har ikke snakket med nogle fra klassen, om de vil med. »Hvorfor har du ikke gjort det?« Morten Albæks velmenende spørgsmål tangerer nu et forhør, og klassen bakker Julie op med en fælles latter. »Jeg har snakket med en om det. Det er jo ikke sikkert, det har deres interesse,« fortæller Julie Hansen. ‘Fair pointe’ lyder dommen fra Morten Albæk.

Respekt for Pia Kjærsgaard

Forfatteren bliver inspireret af lokalets godt 28 procent af anden etnisk herkomst. »Synes I, at vores generation fylder nok i debatten om det multikulturelle samfund?« Amanda Badu har et klart svar parat. »Jeg synes ikke, vi fylder nok. Men det er også igen, fordi vi ikke har stemmeret. Nu går vi jo på et gymnasium, hvor der er indvandrere. Og der er mange udefra, der siger; ‘Du går på ‘Metro’, og det er farligt, og mange har tørklæde på’ (klassen griner og nikker). Jeg synes, det er uhyggeligt at leve i et så racistisk samfund. At den mest magtfulde kvinde er Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen, der siger noget tilbage – fordi venstrefløjen ikke får nogen stemmer mere. Det er helt vildt langt ude!« Dundertalen er en politiker værdig, og fremkalder da også heftige reaktioner. »Jeg kommer med en provokation,« advarer Morten Albæk. »Jeg har mere respekt for Pia Kjærsgaard end hovedparten af vores generation. Fordi hun tager sin private mening og sætter den i spil i det offentlige rum. Det helt store problem er jo, at vi ikke siger ‘Det er noget forbandet vrøvl!’« Mens Morten Albæk taler, starter hviskeri i krogene, og tre hænder ryger i vejret. Chadorklædte Sahra Ahmed tager ordet. »Jeg har også respekt for Pia Kjærsgaard, selvom jeg selv er indvandrer. Anders Fogh er hyklerisk, han støtter noget og gør noget helt andet. Man bør vise, at man engagerer sig i det, man mener, samfundet burde bygge på. I stedet for at være dobbeltmoralsk.« Da Sahra Ahmed afslører, at hun oven i købet har samlet ind til Røde Kors, er Morten Albæk solgt.

Kristent modsvar

»Ja, jeg sidder her og bliver en lille smule platonisk forelsket i dig, det skal du vide,« bekender han. Hele klassen er med på Sahras vindersmil nu. Også de tavse drenge i vindueskarmen. Kristne Bastian Poulsen benytter stemningen til at disse Pia K. »Den generation, der styrer verden, er fucked up!«

Stemmeret eller ej

Så tager klassen al taletiden, da Rasmus Hylleberg spørger om, hvorvidt de vil have stemmeret eller ej. Et argument imod er angst for at uvidende unge ‘dødsdømmer demokratiet’, som det formuleres. Modsat er argumentet for, at de unge netop har mere indsigt end forældrenes småborgerlige venner i Gentofte. Og så får bedsteforældrene en svada. »Min morfar er en af de der rigtig gamle røde, der har været til 1. maj alle årene. Selvom Socialdemokratiet ligesom har rykket sig fra hans værdier, stemmer han alligevel på dem.« Amanda Badu begrunder sig med magtens tredeling:

»Jeg synes vi skal have stemmeret. Vi kan blive dømt som voksne og komme i fængsel, men vi kan ikke stemme. Det er dobbeltmoralsk. For lovene skal også gavne os - nu er det de voksne og de ældre i stedet for!«

Priviligeret for 7.000 kroner

Morten Albæk afslutter med endnu en provokation. Han fortæller at hans Hugo Boss suit har kostet 7.000 kroner, og at han mener, at det at være så priviligereret forpligter. »Brug det på andre end jer selv, brug det på fællesskabet, brug det på demokratiet, brug det for at skabe en bedre fremtid for os selv og andre!« Efter at have ‘omskrevet’ Den Danske Banks slogan, griner han og klassen af selvmålet. Og så bliver han tacklet af kommentarer om hykleri fra de lange slidte bomuldsnederdele. Og hvis ikke årsprøverne skulle passes, var diskusionen fortsat endnu, som Rasmus Hylleberg da også takkede for. Kampen om demokratiets helte og skurke på ‘Metro’ blev fløjtet af foreløbig 1-1.